Plejebeskrivelse buske

Prydbuske:

Denne gruppe indeholder blomstrende buske, stedsegrønne buske, surbundsplanter, bunddækkende buske m.m.

Jorden under prydbuskene holdes fri for synligt ukrudt. En hyppig kultivering eller rivning formindsker fremspiring af ukrudt og nedsætter fordampningen i tørre perioder. Der vandes når buskene viser tegn på vandmangel, det ses ofte når bladene hænger.

Hårdføre buske beskæres med max 1/3 del om året, dermed opnår man en evig ung busk. De ikke hårdføre buske bl.a sommerfuglebusk, der ofte får frostdøde skudspidser, skæres tilbage på alle skud, gerne 2/3 del af grenens længde.

Der gødes hovedsageligt med humusforbedrende naturgødning derudover kan der gødes med NPK 23-3-7.

Bunddækkebuske:

Ofte mange lave planter af samme art, der fremstår som et ensartet buskdække. Der plantes med en afstand der gør at jorden dækkes indenfor en kortere årrække.

Jorden holdes fri for synligt ukrudt, der kultiveres hyppigt den første tid. Når buskene er groet sammen, håndluges synligt ukrudt.  Det er som regel kun nødvendigt at vande i etableringsfasen. Gød med NPK 23-3-7.

Døde grene fjernes og ellers er det oftest kanterne på bedet der beskæres. Dette kan gøres fra medio juni til slut oktober.